Hvad er forskellen på Cpk og Ppk?

Walther PPK oder CPK?

Ppk eller Cpk, hvad er bedst?

Cp er det teoretisk maksimale kvalitetsniveau der kan opnås

Cpk er hvad der så er praktisk muligt ideelt set

Ppk er hvad man så reelt opnår ved helt almindelig produktion

Man kan se Cpk som time for time og Ppk som hele dagen eller Cpk som dag for dag og Ppk som hele batch’et (ugen). Derfor omtales de også sommetider som kort- og langtidskapabilitet. Hovedsagen er at Cpk er en ”lokal” analyse i data og Ppk ser på data ”globalt” (within og overall).

Det virker ofte som en joker, at somme tider kaldes det Cpk og somme tide kaldes det Ppk. Begge værdier beregnes jo med samme formel.

Det handler om variationen og hvordan den beregnes. Noget af forskellen mellem de to begreber skyldes at de ser på variation i forskellige tidsrum, men dette er ikke den eneste forklaring.

Enhver proces fremstiller emnerne tæt på en eller anden værdi og så vil der være noget variation derudfra. I statistik kaldes variationen (ofte) for standardafvigelse.

Det hedder standard fordi det er ”standardiseret” så hvis emnet måles i mm, så er standardafvigelsen også i mm. Dermed kan man sig noget om X±Y mm

Hvorfor er det vigtigt?

Nu er vi ovre i noget matematik, der handler om at se på forskelle. Forskel er noget med subtraktion (minus), men hvis nogle er større og nogle er mindre, så ender forskellen tæt på nul fordi de små ”udligner” de store. Derfor ser man ikke på den faktiske forskel (A minus B), men på afstanden fra ”midten” og ud til afvigelserne. Så matematisk ser man ikke forskel på store og små kun på hvilken ”standardiseret” afstand de har centeret (middelværdien).

Denne ”standardafvigelse” kan så (forvirrende nok) beregnes med forskellige formler som kun næsten giver det samme og dette er en væsentlig grund til at Cpk ikke giver det samme som Ppk selvom formlen for de to umiddelbart er helt ens. Altså er forskellen mellem de to bl.a. at variationen i formlerne for Cpk og Ppk beregnes på forskellige måder.

Denne forskel er helt i orden.

Det kan være vanskeligt at acceptere, men hvor ligninger og den slags i matematik har ét facit, så er stort set alt i statistik et estimat. Bare det er tæt nok på, så er det korrekt. Husk på at statistik handler om at forsøge at beskrive virkeligheden med matematik. Her kan man aldrig ramme helt præcist, men må acceptere at det er i orden hvis man bare er tæt nok på sandheden.

Lige ved og næsten

rammer næsten plet?

For yderligere information kontakt EpsilonPlus her.

For at læse flere interessante  posts se denne side.