Gennem en kortlægning af dine arbejdsgange (processer) får du et godt overblik over kritiske processer og dermed mulige forbedringer. En kortlægning af dine processer giver også et perfekt udgangspunkt til risikovurderinger og gap-analyser, der kan anvendes både i sammenhæng med kvalitetsledelse, miljøledelse, GDPR og meget mere.
En af metoderne, der benyttes til proceskortlægning er SIPOC.
Meget enkelt sagt er fordelen at SIPOC giver et tydeligt billede af hvem der gør hvad og hvornår.
Med SIPOC er det lettere at afstemme forventninger, planlægge og fordele ansvarsområder. På den måde kan SIPOC både overskueliggøre opgaverne, hjælpe til at optimere arbejdsgangene og forbedre samarbejdet.
Med SIPOC nedbryder man sine arbejdsgange i mindre dele (delprocesser) og for hver del beskriver man hvilke input og hvilke output der er knyttet til processen.
Desuden fastlægger man hvem der er ”Kunde” og hvem der er ”Leverandør”.
På den måde kortlægger man hvem der forsyner hvem og med hvad.
Forkortelsen står for ”Supplier – Input – Process –Output – Customer”
Altså hvem giver mig noget som jeg kan ”forarbejde” og levere videre og hvem skal have det?