Når du får resultater fra dine testingeniører, føler du dig så sikker nok til at viderebringe resultatet?

Enhver test involverer stikprøvetagning, og en stikprøve er blot et glimt af virkeligheden. Derfor vil konklusionen, man drager ud fra stikprøven, aldrig være helt nøjagtig.

Forestil dig et billede af nogle forbundne stålsøjler. Man kan hurtigt drage den konklusion, at det er et billede af Eiffeltårnet, mens sandheden er, at det er et nærbillede af en højspændingsmast.
Et større billede kunne have hjulpet til at komme nærmere sandheden. Det samme gælder for stikprøver.

Hvis du har en kasse med 500 blå og 500 røde kugler blandet sammen, er der en god chance for, at hvis du trækker fem kugler, vil det være tre blå og to røde. Du konkluderer så, at kassen indeholder 60% blå og 40% røde kugler.

Så tager en anden person fem kugler og får to blå og tre røde og konkluderer, at kassen indeholder 40% blå og 60% røde kugler. Havde I begge taget 20 kugler, er det meget sandsynligt, at I ville blive mere enige — måske ville I sige 48-52% i stedet for 40-60%.

Dette er essensen af, hvad konfidens handler om, når det gælder statistisk analyse.

Konfidens er et statistisk udtryk for hvor sikker du kan være.

Hvis du tager en lille stikprøve, er det sandsynligt, at en anden vil få et andet resultat. Du er derfor ikke så sikker på din egen konklusion.

Hvis du tager en stor stikprøve, er du mere sikker på, at en anden vil nå samme konklusion som dig.

I statistisk analyse findes der metoder til at beregne, hvor stor din sikkerhed er ud fra stikprøvestørrelsen, og det er én måde at føle sig tryg ved at rapportere analysekonklusioner.

I eksemplet ovenfor kunne man sige: “Jeg er 90% sikker på, at der er mindst 40% og højst 60% blå kugler i kassen.”

På den måde er det tydeligt, at kassen indeholder cirka 500 kugler af hver farve, men der er en lille risiko for, at der kun er 400 blå kugler.

Hvis det er kritisk for kvaliteten, så skal du kigge på flere kugler og måske blive 95% sikker på, at tallet ligger mellem 48 og 52%.

Der vil komme mere om dette emne, så følg med.

For yderligere information kontakt EpsilonPlus her.

For at læse flere interessante  posts se denne side.