Hej igen, jeg håber, du huskede, at jeg nævnte kasse-størrelser i det sidste indlæg.

I almindeligt kvalitets-sprog kaldes kasse-størrelsen for partistørrelse, så det er ikke den fysiske størrelse på kassen, men mængden af produkter i kassen, jeg refererede til.

I ISO2859 (og mange andre standarder om prøveplaner til inspektion) er partistørrelse en af faktorerne, der påvirker, hvor mange prøver der er nødvendige for at sikre, at forsendelsen er acceptabel.

Men i “det med småt” kan du læse, at dette ikke er relateret til den faktiske sandsynlighed for at acceptere dårlig kvalitet (eller omvendt; kassere gode dele).
Chancen for at finde én rød kugle er 10%, uanset om partistørrelsen er 1.000 eller 1.000.000 (se det sidste indlæg om de 10%).

Hvorfor øges prøvestørrelsen så med partistørrelsen?

Hvis delene produceres over en periode og opbevares i mange forskellige poser, kasser og paller, skal du sikre, at du ikke kun inspicerede den sidste kasse lavet fredag eftermiddag.Hvis du har mange dele klar til levering, kan en fejl være meget kostbar sammenlignet med en lille forsendelse og bør inspiceres grundigere.

Disse to grunde er hovedårsagerne til, at prøvestørrelsen øges for større partistørrelser.

Omvendt kan dette (og bør måske) også tolkes sådan:
Hvis du kan sikre en homogen prøve selv med en stor partistørrelse,  så brug en risikobaseret tilgang til at afgøre, om en mindre prøve er acceptabel.

En helt “lovlig” måde at reducere prøvestørrelsen på er at anvende et andet inspektionsniveau end det typiske niveau II (ISO 2859-1).

På den måde følger du stadig standardens anbefaling om at tage partistørrelsen i betragtning, og i de fleste situationer stiger risikoen ikke væsentligt.

Så næste gang du skal foretage kontrol så tænk over det, det kan spare dig tid og penge.

Held og lykke med din stikprøvetagning.