Hvorfor er 1,33 den ønskede Cpk- eller Ppk-værdi?

Grundlæggende skyldes det en mavefornemmelse for mange år siden, da man “besluttede”, at en proces med en Ppk på 1,0 var kapabel, og så spurgte nogen: “Hvad med procesforskydninger over tid?” – “Nå,” svarede eksperten, “jeg tror, vi kan lægge en standardafvigelse til for det, og så bliver kravet 1,33 i stedet.”

Men så må jeg spørge: “Når vi kører OQ ved worst case-indstillinger, prøver vi at simulere forventede procesforskydninger. Så bør Cpk for disse kørsler ikke være 1,0 og ikke 1,33, ikke?”

Og det er bare for at matche de generelle forventninger, fordi der ikke findes nogen fysiske love, der siger, at 1,0 eller 1,33 er sandheden.
Begge tal er baseret på pæne, runde tal og mavefornemmelser fra statistikere. Ikke at de er forkerte, der er masser af fornuft i tallene, men hvorfor stiller vi ikke disse spørgsmål en gang imellem?

For at kunne stille spørgsmål til “videnskaben” bag kapabilitetsanalyse, må vi selvfølgelig først forstå den.

Enhver Cpk (eller Ppk)-værdi repræsenterer et antal dele uden for specifikationerne.
Dette antal kan være meget lavt som 1 PPM eller 30 PPM, men det er stadig et accepteret antal “defekter”, da “out-of-spec” defineres som defekter. Selv hvis de kun er ganske få tusindedele af en mm udenfor.

Så her er mine spørgsmål: Er du sikker på, at du ikke kan risikere nogle flere defekter?